Lyden af jorden, der faldt på kisten, var dæmpet, men hvert skud lød som et slag mod mit bryst.
Jeg vaklede og kæmpede for at holde balancen. Hvis Lindas hånd ikke havde holdt mig tæt, tæt og varm, var jeg måske kollapset der, på kirkegårdens våde gulv.
Præstens stemme blandede sig med vindens lyd. Folk kom og gik, ansigter jeg ikke havde set i årevis, kram jeg knap nok bemærkede. Alt jeg så var kisten.
Alt jeg kunne tænke på var: Emily er indenfor.
Min lille pige. Atten år gammel. Kun atten år gammel.
Hun havde planer. Universitetsbrochurerne lå altid på hans skrivebord, i de skarpe hjørner, med noter i margenen. Billedet af fordele og ulemper var blevet en smule lyst op på hans bærbare computerskærm dagen før han forsvandt.
Læs mere på næste side >>
